Hvad betyder Barndom?

Barndom betyder den periode i en persons liv, hvor de er barn, altså fra fødslen til teenageårene. Det er en tid fuld af læring, leg og udvikling.

Eksempler på brug

  • Barndommen er en tid fuld af leg og fantasi.
  • I min barndom boede vi på landet.
  • Barndommen dannede grundlaget for min personlighed.
  • Barndommens minder kan bringe smil frem hos voksne.
  • I barndommen drømte jeg om at blive astronaut.
  • Barndommens uskyld er noget helt særligt.
  • Barndommen er en tid, hvor alt føles muligt.
  • Erindringer fra barndommen kan være både søde og bitre.
  • I barndommen var jeg altid ude at lege med vennerne.
  • Barndommen går altid for hurtigt.
  • Er det vigtigt at bevare barndommens uskyld?
  • Barndommen er en skrøbelig tid, der præger os resten af livet.
  • I barndommen troede jeg på eventyr og magi.
  • Barndommen er en tid, hvor bekymringerne er små.
  • Jeg mindes barndommens glæder med stor taknemmelighed.

Synonymer

  • barndom
  • børneår
  • ungdom
  • barneliv
  • barndomstid

Antonymer

  • Voksenliv
  • Voksenverden
  • Voksentilværelse

Etymologi

Ordet barndom stammer fra oldnordisk barnadómr, dannet af barn (barn) og -dómr (tilstand, tilstand). Barndom refererer til den tidlige del af livet, hvor man er barn og endnu ikke voksen.

praktikerdiversitetfallenterbreaking newsvenindeindadvendthedonismegrimboblehashtag

kontakt@media24.dk