Hvad betyder Coma?

I en medicinsk sammenhæng refererer koma til en tilstand af nedsat bevidsthed, hvor personen ikke kan reagere på ydre stimuli. Personen i koma er ikke ved fuld bevidsthed og kan ikke kommunikere med omverdenen. Koma kan være forårsaget af forskellige årsager, såsom alvorlig hjerneskade, slagtilfælde eller infektioner. Det er vigtigt at skelne mellem koma og søvn, da en person i koma ikke vågner op ved lyd eller berøring.

Eksempler på brug

• Hun lå i koma efter ulykken.
• Lægerne kæmpede for at redde ham fra komaen.
• Han blev sat i kunstig koma for at lette helingsprocessen.
• Hun vågnede endelig fra komaen efter flere uger.
• Det var en dyb koma, og lægerne var bekymrede.
• Der var ingen tegn på, at han ville vågne fra komaen.
• Efter komaen havde han brug for intensiv genoptræning.
• Lægerne overvågede hendes tilstand nøje under komaen.
• Komaen var en uundgåelig konsekvens af den alvorlige skade.
• Hendes familie var lettet, da hun endelig vågnede fra komaen.
• Der var en mild koma, og der var håb om bedring.
• Lægerne ville vente og se, om han selv ville vågne fra komaen.
• Det var en kompleks situation med patienten i komaen.
• Efter måneder i koma begyndte han langsomt at komme til bevidsthed.
• Komaen var en udfordring for sundhedspersonalet at håndtere.

Synonymer

• koma
• bevidstløshed
• besvimelsestilstand
• bevidsthedssløvhed
• dyb søvn

Antonymer

• Bevidsthed
• Vågen
• Awake

Etymologi

Ordet koma stammer fra det græske ord kṓma, som betyder dyb søvn eller bevidstløshed. En coma er en tilstand af langvarig bevidstløshed, hvor personen ikke kan reagere på stimuli fra omgivelserne. Det kan være forårsaget af forskellige årsager såsom alvorlig hjerneskade, sygdom eller forgiftning.

kikke • diagram • detaljeorienteret • kannibal • fortrolighed • nabo • sanering • genindspilning • multitaske • vognstang •