Hvad betyder Seraf?

Ordet seraf kommer fra hebraisk og betyder glødende eller brændende. I kristen teologi refererer det ofte til en højere orden af engle med en særlig rolle i Guds tjeneste. Disse engle beskrives typisk som besiddende stor skønhed og lys.

Eksempler på brug

• Seraf er et ord med oprindelse i hebraisk.
• I kristendommen nævnes serafim som en type engle.
• Den bibelske profet Jesaja omtaler serafim i sit syn.
• Ordet seraf betyder brændende på hebraisk.
• Serafer beskrives ofte med 6 vinger i kunst og litteratur.
• Serafer regnes for at være blandt de højeste i englehierarkiet.
• Englen Lucifer menes at have været en seraf før faldet.
• Serafim ses ofte afbildet omkring Guds trone.
• I jødedommen symboliserer serafim guddommelig ild.
• Nogle tolker serafim som symboler på Guds kærlighed og beskyttelse.
• I den katolske kirke fejres Serafim af Sarov som helgen.
• Serafer menes at være tæt knyttet til Guds hellighed.
• Serafer optræder i forskellige religiøse fortællinger og kunstværker.
• Ordet seraf forekommer sjældent i hverdagssproget.
• Serafer anses for at være bærere af guddommelig visdom og erkendelse.

Synonymer

• Engel
• Himmelsk væsen
• Lysvæsen
• Englevæsen

Antonymer

• demon
• djævel
• onde
• skurk

Etymologi

Ordet seraf stammer fra hebraisk seraph, som betyder brændende eller ildslue. I den kristne tradition refererer seraf til en højere orden af engle med en meget tæt forbindelse til Gud og betragtes ofte som beskyttere af Guds trone.

residens • fragmentere • ekspressiv • kuldegysninger • partikel • aktuelle • synder • grotesk •